Gør din hverdag nemmere og mere sikker

Når man skal ud på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, så er det vigtigt at være medlem af en A-kasse og en fagforening, så man er sikret imens man leder efter job eller hvis man skulle gå hen og blive fyret.

Når man er medlem af en A-kasse, så får man en indkomst når man er arbejdsløs. Derfor er det nemmere at komme igennem hverdagen når man søger et job, da man stadig kan forsørge sig selv eller sin familie.

Får man ikke meldt sig ledig efter endt uddannelse, så får man ikke penge, så det er vigtigt, at man får det gjort så hurtigt som muligt.

Du arbejder under bedre vilkår med en fagforening

Det er også en god idé at melde sig ind i en fagforening. De er med til at skabe bedre vilkår for de medarbejdere, som er medlem. De sørger for, at alle får den rette løn og, at ingen bliver behandlet dårligt.

Det er vigtigt at huske at melde sig ind, så du kan være sikker på, at du får det godt på din arbejdsplads. Du kan altid gå til din fagforening, hvis du får nogle problemer og det er der ingen skam i at gøre. De er der for at hjælpe. De giver dig rådgivning og du har dem bag dig, hvis alt ikke er, som det skal være.

Undersøg dine muligheder og find det rigtige

Der er nogle A-kasser, hvor du skal melde dig ind mindst et år før du afslutter din uddannelse, så husk at undersøge, hvilke krav der er, så du kan blive medlem i god tid. Det er ærgerligt at glemme det og så først finde ud af det alt for sent.

Du behøver ikke at have en fagforening og en A-kasse det samme sted. Du kan prøve at undersøge, hvor du kan få den billigste A-kasse. Det er ikke alle, der koster det samme og ved nogle af dem, skal du først betale, når du er færdig med din uddannelse. Her tager de hensyn til, at du ikke har så mange penge, fordi du studerer.

Der findes mange forskellige fagforeninger og A-kasser og det er vigtigt, at du finder dem, som passer bedst til dig og de arbejdsområder, som du har eller skal have, så du kan få den rigtige rådgivning og hjælp, hvis du skulle få brug for det.